Åben konsultation – hverdage mellem kl. 11-12

Vi tilbyder åben konsultation ved akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom hverdage mellem kl. 11-12 uden forudgående tidsbestilling. 

Du skal registrere din ankomst med dit sundhedskort ved sekretæren, som vil visitere dig til at blive set af en læge eller sygeplejerske. Du kommer ikke nødvendigvis ind i den rækkefølge, som du er ankommet. Du må påberegne ventetid, da det varierer i antal fremmødte patienter fra dag til dag.

Der er tale om korte konsultationer, hvor der laves en vurdering af den akutte problemstilling. Ved mere komplicerede og længerevarende problemstillinger, som kræver flere undersøgelser eller et udredningsprogram, skal der bestilles tid til en almindelig konsultation. Ved ikke-akutte henvendelser vil du få en almindelig tid i stedet.

Akut opstået sygdom kunne være:

  • Børn med feber
  • Mavesmerter
  • Blærebetændelse
  • Udslæt
  • Diarre
  • Hoste
  • Ondt i halsen
  • Øresmerter
  • Akut opstået ondt i ryggen
  • Hudinfektion
  • Øjenbetændelse
  • Knude i brystet
  • Modermærker, som har ændret sig
  • Test for kønssygdom (uden symptomer)
  • “Fit-to-fly” el lign kort attest

Akut åben konsultation egner sig ikke til gynækologiske problemstillinger, kronisk sygdom eller psykiske problemstillinger.